on 12-12-2011 03:01 PM
Så er det blevet tid til lidt skamfuld reklame for Ekstra Bladet, Activision Blizzard, Disney Interactive, Electronic Arts, Microsoft Danmark (Xbox 360 & Games for Windows), Nordic Game Supply, Nordisk Film Interactive (PlayStation), Pan Vision, Ubisoft. De er nemlig alle sammen partnere til Danish Game Awards 2012. Så egentligt burde det være vores nye Community Team Leader DancingTurian, der skriver dette, men nu må I altså nøjes med mig
Men uden flere forsinkelser kommer her pressemeddelelsen, der netop er blevet udsendt om at billetter til Danish Game Awards 2012 er sat til salg.
Danish Game Awards afholdes 9. februar 2012 i Pressen i København. Få billetter til salg
For tredje år i træk afholder Multimedieforeningen Danmarks officielle prisuddeling for computerspil - Danish Game Awards. Hermed kåres de bedste danske og internationale pc- og konsolspil ved et storstilet galla-show torsdag den 9. februar i Pressen på Rådhuspladsen i København.
Spilbranchen er samlet
Her samles distributører, udviklere, kendisser, presse og spilentusiaster for at fejre, at pc- og konsolspil i dag er en succesfuld og seriøs underholdningsform med bred appel til både de traditionelle computerspillere og til hele familien. Således har 67 procent af alle hjem i dag en spilkonsol eller pc-spil.
Rift om billetterne
’Interessen for Danish Game Awards er enorm. Sidste år blev billetterne til showet revet væk, så man skal være hurtig for at sikre sig en plads i Pressen den 9. februar’, fortæller Morten Nielsen, der er formand i Multimedieforeningen.
Årets julegave
Kun 150 billetter er til salg, og de kan fra i dag købes på www.ekstrabladet.dk/dga. Det er en oplagt julegave-idé til manden der har alt.
Vært og underholdning offentliggøres senere
Årets vært og aftenens underholdning offentliggøres i løbet af januar. Sidste år var Anders Breinholt vært og store navne som Bryan Rice, Sukkerchok, Nabia og Nordstrøm stod for underholdningen. Showet blev set af over 12.000 på nettet, og over 80.000 stemte på deres favoritspil.
Salgstal og jury nominerer
Danish Game Awards 2012 kårer de bedste pc- og konsolspil, der er udgivet i 2011. De bedst sælgende spil nomineres automatisk, mens en uvildig jury sikrer, at også årets mindre profilerede titler bliver nominerede. Yderligere information om Danish Game Awards, juryen, kategorier, de nominerede, samarbejdspartnere mv. udsendes løbende og publiceres på Danish Game Awards’ officielle hjemmeside www.ekstrabladet.dk/dga og www.facebook.com/multimedieforeningen
on 12-12-2011 03:27 PM
on 19-12-2011 12:34 PM
|
|
|
|
|
|
|
|
Följ också vår Skandinaviska Community Manager DancingTurian
%%http://community.eu.playstation.com/t5/Announcements/Beta-Trial-Information/td-p/11386362
best_shooter.png%%http://community.eu.playstation.com/t5/Announcements/Introducing-Best-of-PlayStation/td-p/13741979
best_driver.png%%http://community.eu.playstation.com/t5/Announcements/Introducing-Best-of-PlayStation/td-p/13741979
best_performer.png%%http://community.eu.playstation.com/t5/Announcements/Introducing-Best-of-PlayStation/td-p/13741979
best_footballer.png%%http://community.eu.playstation.com/t5/Announcements/Introducing-Best-of-PlayStation/td-p/13741979
best_fighter.png%%http://community.eu.playstation.com/t5/Announcements/Introducing-Best-of-PlayStation/td-p/13741979
best_creator.png%%http://community.eu.playstation.com/t5/Announcements/Introducing-Best-of-PlayStation/td-p/13741979
best_action_player.png%%http://community.eu.playstation.com/t5/Announcements/Introducing-Best-of-PlayStation/td-p/13741979
dev2.png%%http://community.eu.playstation.com/t5/Website-and-Forum-Help-Feedback/Producer-and-Developer-Ranks/td-p/18407352
trophy.gif%%http://community.eu.playstation.com/t5/Website-and-Forum-Help-Feedback/The-Community-Awards-FAQ/td-p/18407096
PSlogoSM.png%%http://community.eu.playstation.com/t5/Website-and-Forum-Help-Feedback/Online-Support-Coordinator-rank/td-p/18414870